Verdens største fly kan være dødssejler

Roc er imponerende med sine seks Boeing-747 motorer og et vingefang på 117 meter. Men den mangler konkurrencedygtige raketter i et marked, som spidser stadig mere til.

Henover weekenden indtog en ny flyvemaskine titlen som verdens største. Det lykkedes efter en lang række tests for Stratolaunch at lette det gigantiske fartøj Roc, der med sit 117 meter lange vingefang er længere end måneraketten Saturn V var høj. Den bruger seks motorer af samme type som Boeing-747 bruger, og så er den designet til at sende raketter i rummet med.

Det er netop på grund af raketterne, at Roc er så stor. Meningen er, at den med sin løfteevne på næsten 227 tons skal kunne bære en eller flere raketter op i ti kilometers højde, hvorfra de løsriver sig fra flyet, tænder deres motorer og suser ud i rummet.

Det er ikke nogen ny teknik. Astronauter som Neil Armstrong trænede i raketflyet X-15, der også først tændte sin motor efter et bombefly havde bragt det højt op over skyerne. Teknologien er kendt, men Stratolaunch forsøger at gøre den billigere, så de kan blive en spiller på det voksende marked for små rumraketter til små satellitter. Virksomheden nævner fleksibilitet som en af de store fordele ved at bruge deres system, da Roc skal være i stand til at servicere flere baner om Jorden end konventionelle affyringsplatforme.

Men for at blive en spiller på markedet, skal der være nogle raketter, man kan sende i rummet. Indtil videre har Stratolaunch et partnerskab med Northrop Grumman Innovation Systems, om at bruge Pegasus, en raket-type som er designet til at blive affyret fra flyvemaskiner, og som fløj første gang i 1994. Det er efterhånden en gammel raket, og knap så konkurrencedygtig, som nogle af de nye spillere, der er på vej ind på markedet. En Pegasus koster 40 millioner dollars at sende i rummet, mens en LaunhcerOne, som bliver udviklet af Richard Bransons virksomhed Virgin Orbit, står til at koste 10 millioner dollars per opsendelse. Begge raketter kan sende omkring 500 kilo i kredsløb, og LauncherOne har den samme fleksibilitet, da den skal affyres fra en Boeing 747.

Roc er til gengæld så stor, at den kan bære tre Pegasus-raketter på en gang, og det skulle i teorien kunne sænke prisen for kunderne. Men der har ikke været stor efterspørgsel på Pegasus. Siden den fløj første gang, har der gennemsnitligt været lidt over en enkelt opsendelse pr år. Så hvis det er den eneste raket Roc skal servicere, kommer verdens største flyver til at tilbringe meget af sin tid i hangar.

Stratolaunch udvikler imidlertid også deres egen raket, Medium Launch Vehicle, som kan fragte 3.400 kilo i rummet. Men den står først til at være færdigudviklet i 2022, mens Virgin Orbit er på nippet til at gennemføre den første testflyvning af LauncherOne, og der står allerede en række kunder i ordrebogen.

Derudover er der andre konkurrenter, som Rocket Lab og deres Electron-raket, som bruger en konventionel affyringsplatform på New Zealand, og kan sende 225 kilo i kredsløb for blot fem millioner dollars. Electron er udviklet og flyver allerede for både NASA og andre kunder.

Verdens største flyvemaskine kan vise sig at være kommet for sent til et stadig mere presset marked for små raketter.

One thought on “Verdens største fly kan være dødssejler”

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s