Kinesisk raket falder ned i befolket område

Det er desværre forholdsvis almindeligt: Som så mange gange tidligere sendte Kina tirsdag et par satellitter i kredsløb om Jorden fra affyringsplatformen Taiyuan i Shanxi-provinsen. Som alle andre raketter i verden, er Long March 4B delt op i trin, som kobler sig fra og falder ned igen, når brændstoffet er brugt op, men i modsætning til USA og Europa har kineserne ikke alt for store kvaler med at lade de tomme brændstoftanke dumpe ned i befolkede områder.

Hvad værre er, så bruger Long March 4B brændstoffet hydrazin, som er yderst giftigt for mennesker. Tag bare et kig på Wikipedias liste over lidelser, som hydrazin kan medføre:

“skin irritation/contact dermatitis and burning, irritation to the eyes/nose/throat, nausea/vomiting, shortness of breath, pulmonary edema, headache, dizziness, central nervous system depression, lethargy, temporary blindness, seizures and coma.”

Og listen fortsætter. Alligevel er der kinesere, som enten er modige eller dumdristige nok til at gå helt tæt på brændstoftankene og tage billeder af dem.

Netop af hensyn til befolkningen har USA og Europa placeret sine rumhavne ved havet, så de tomme raket-trin falder ned til havs. Ruslands Baikonur og Vostochny kosmodromer ligger i øde områder, og der bor ikke nogen, hvor raketterne falder ned. Wenchang-rumhavnen er den eneste kinesiske rumhavn, som ligger ud til vandet.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s